Hvem er med?

Samtale med proceskonsulent og fødselshjælper for 4-KLØVER-KLYNGEN, Lene Havtorn Larsen

Hvem er du Lene? Hvad er du rundet af?

 

Jeg er opvokset i en lille landsby midt i Jylland for 52 år siden og jeg er meget bevidst om den sammenhængskraft og landsbyfortælling, der ligger i at være født, som jeg er, ’i tolderens hus’ fremfor på en given adresse i byen. Jeg er gammel spejderleder og derfor aldrig bange for at gå foran, men samtidig lige så opmærksom på at den bagest i rækken er med og føler sig inkluderet. Jeg er helt vild med Bornholm og har boet her i 20 år. Jeg lever i Svaneke sammen med mine tvillingedrenge Anders og Christoffer på 16 år.

På Bornholm har jeg lært at bade hele året, jeg har lært at næsten alting kan lade sig gøre og at der altid er nogen, der kender nogen der kan hjælpe. Desuden er jeg meget bevidst om at jeg altid siger JA Tak, hvis jeg kan.

Jeg har snart kobberbryllup med min arbejdsplads; Center for Regional- og Turismeforskning på Stenbrudsgården i Nexø. Her er jeg seniorkonsulent og mit speciale oplevelsesøkonomi, oplevelsesledelse, brugerdreven regional udvikling, ledelse af frivillige og frivillighed som ressource for udvikling i yderområder. Menneskelige ressourcer som udviklingskraft har altid været mit fokusområde.

Derfor er jeg også medarbejderrepræsentant i CRT´s bestyrelse. Jeg er fondsbestyrelsesmedlem i den socialøkonomiske virksomhed; ’Det levende Køkken’ i Østermarie for at støtte op om måltidsfælleskabet som centralt element for dannelse, tillid og tryghed på tværs af generationer og personlige udfordringer. Desuden er jeg formand for Svaneke menighedsråd for at bidrage til at sammenhængskraften omkring landsbykirken inkluderer byen, borgerne, skolen, medarbejderne og de frivillige, der engagerer sig i fællesskabet.

 

Hvordan er du kommet ind på organiseringen af klyngesamarbejdet?

 

At blive proceskonsulent i forbindelse med etableringen af Bornholms første klynge, var en naturlig fortsættelse af mit arbejde med at kortlægge hvordan alle de bornholmske borgerforeninger bruger de kommunalt tildelte penge, og dem som borgerforeningen selv skaffer gennem en imponerende stor mængde aktiviteter, drevet af frivillige kræfter i fællesskab og for fællesskabet. Jeg har siden begyndelse af året været ansat af DGI, der står i spidsen for klyngesamarbejdet i samarbejde med Realdania og Lokale og Anlægsfonden.

 

Hvad har du oplevet på din vej som kan bruges, når der er tale om at være fødselshjælper for en klyngefødsel?

 

Jeg har både en teoretisk og praktisk viden om hvad der engagerer og motiverer frivillige ressourcer til at engagere sig i et fællesskab. Jeg har heldigvis også set eksempler på projekter, der bestemt ikke har virket efter hensigten. Og det er faktisk en vigtig viden at have om, hvordan man IKKE skal gøre. Man skal nemlig ikke forsøge at topstyre en proces, et projekt eller et fastlagt mål ned over hovedet på dem, man ønsker at inddrage…. For så går folk bare et andet sted hen og er frivillige.

Hvis man ikke kan se meningen i at engagere sig, så holder man op.

Derfor er min fornemste opgave at skabe mening og retning med projektet. Min opgave er ikke at skabe resultater, dem skal klyngen selv skabe. For alle dem der bor i fællesskabet ved allerbedst, hvad der skal til, for at klyngen bliver attraktiv for både de fastboende, for turisterne og for potentielle tilflyttere.

 

Kan du fortælle om nogle succes`er og det modsatte, som du har hørt fra andre klynger?

 

Der er mange meget fine eksempler på aktiviteter, som de andre klynger er på vej med eller allerede er nået i mål med. Jeg er imponeret over etableringen af et ungdomshus der er udviklet og styret af de unge, etableringen af en klynge-elbils-deleordning, samtænkning af institutionsfælleskaber der huser både børnehave, skole-fritidsordning og aktivitetscenter for ældre samt politisk påvirkning til ændringer af både busruter og skoledistrikter. Desuden er der mange, mange fine eksempler på klynge-fester, måltidsfælleskaber, mødesteder, dans og musik samt aktiviteter i naturen på tværs af landsbyerne.

Der er desværre også eksempler på klynger, hvor man ikke er lykkedes med at forløse potentialet. Her er det karakteristisk, at man har dannet en traditionel forening, med de personer der plejer at sidde for bordenden. I de tilfælde lukker klyngen sig om sig selv og er blot endnu en forening i byen.

 

Hvis vi skal lægge de lyserøde briller væk, hvad er efter din mening den værste faldgrube vi kan falde i?

 

Den største faldgrube er efter min mening, hvis man ikke tager ideen til sig om, at man samlet set er et område, der kan hjælpe og støtte hinanden. Samlet set er der en fantastisk ’ressourcebank’ til stede i området – institutioner, kirker, indkøbsmulighed, skole, mange forskellige idrætsfaciliteter, der kan koordineres og optimeres. Der er så mange fine mødepladser, fællesspisninger og alle tænkelige foreninger og aktiviteter. Og så er hele klyngen omkranset af en helt enestående og varieret natur. Hvis man ikke ser sig selv som en del af hele det fælles bedste, så bliver klyngen ikke til et fremtidigt fælles bedste.

 

Har du nogle visioner på vores vegne?

 

Min vision er, at det bliver synligt og tydeligt, at indgangen til Aarsballeklemenskernykerrø er indgangen til et stærkt og stolt fællesskab.

 

Hvad er efter din mening det vigtigste for os i 4-kløver-klyngen?

 

Det vigtigste for 4-kløver-klyngen er at holde fast i at arbejdet og aktiviteterne står på 3 ben:

  • Det man gør i sin egen by
  • Det man inviterer de andre byer ind til
  • Det alle fire byer gør i fællesskab

Det betyder kort sagt, at man skal tænke alle de aktiviteter, man allerede gør, og alt det man har lyst til at sætte i værk, som en del af klyngens aktiviteter. Klyngen er IKKE isoleret, men en del af alt det, der allerede sker.

 

Dit job som fødselshjælper for os slutter sommeren 2019. Hvad skal vi nå inden da for at kunne køre videre?

 

Det er rigtigt at i løbet af slutningen af 2019, så slipper jeg lige så stille hånden i ryggen, og så er jeg fuldstændig overbevist om, at klyngen både kan og vil tage de næste skridt selv og sammen. Jeg er fuld af optimisme og ved, at 4-kløver-klyngen er på vej i den helt rigtige retning både i et nationalt og i et bornholmsk perspektiv.

 

Benedikte Lauridsen, kommunikationsgruppen, 4-KLØVER-KLYNGEN

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.